søndag den 7. oktober 2007

Google Reader

Google Reader er en såkaldt "feed reader". Dvs et værktøj der er i stand til automatiskt at "høste" nyeste version af en given webside, der tilbyder feeds, og vise den i en oversigt.

Feeds tilbydes typisk på sider der opdateres hyppigt, f.eks allehånde nyhedstjenester og blogs. Aviser, og onlinemagasiner tilbyder altid feeds, og ofte flere forskellige af slagsen, så man kan vælge hvilke emneområder fra f.eks politiken.dk man vil abonnere på.

Google Reader kan tilgøjes til ens iGoogle startside, så man altid kan se de seneste nyheder fra de sider man gerne vil følge med i.

For at tilføje et abonnement på en side, vælger man i Google Reader "Add subscriptions". Derefter bliver man bedt om at indsætte URL'en på det ønskede feed. Feeds kan hedde meget forskelligt ATOM og RSS er måske de mest almindelige. De ligger som regel som ikoner på de hjemmesider, der tilbyder dem. Nogle steder har man gjort det endnu lettere ved blot at lave et link der f.eks kan hedde noget i retningen af "abonner på denne side" eller "tilføj til google reader" eller noget tilsvarende. Som regel er disse tilbud ret selvforklarende. Ofte vil du, når du klikker på f.eks et rss-ikon, få en side op med noget mystisk kode (sådan ser rss feeds nemlig ud). Det eneste du skal bruge fra disse kodesider er URL'en. Kopier den og sæt den ind i Google Readers "add subscriptions" felt. Så har du abonneret på den pågældende side, og vil automatisk få de seneste poster fra den side vist i din Reader, når du logger dig på.

Der findes mange andre feed readers end Googles. Nogle vil måske være bekendt med bloglines, men personligt er vi selv gået over til Google. Mere overskuelig og mere enkel, og så præsenterer den nyhederne pænere. Derudvoer er der så den åbenbare fordel ved have alt samlet under samme domæne, og da vi generelt er google-fans er det ganske enkelt mere bekvemt også at bruge deres reader.

Vil du hurtigt i gang med at bruge Google Reader kan du finde mange interessante feed i selv værktøjet. Klik på "Browse" ved siden af "Add subscriptions", så får du både præsenteret færdige "pakker" af feeds, men også mulighed for at søge efter bestemte og mere specifikke feed tilbud.

Endelig kan du lede efter interessante feeds på www.overskrift.dk

onsdag den 3. oktober 2007

iGoogle - det hele på ét sted

iGoogle er en brugertilpasset startside, hvor du kan samle de googletjenester du bruger jævnligt, hente feeds ind fra onlinemagasiner og importere alskens små smarte webservices, der gør dig i stand til selv at bestemme hvad du vil have liggende på skrivebordet.

For at designe din startside skal du have en googlekonto. Hvis du har en gmail i forvejen er det samtidig din googlekonto. Hvis du ikke har en gmail, kan du oprette én, men du kan også nøjes med alene at oprette en googlekonto med f.eks din arbejdsmail.

iGoogle er smart hvis man f.eks både bruger Google Dokumenter & Regneark, Google Talk, Google Groups og Google Reader, gmail, Picassa mm. Når du har oprettet din egen Google startside behøver du nemlig kun logge på iGoogle for med det samme at få et overblik over alle dine googleaktiviteter.

Du kan også tilføje andre små smarte ting til din startside. Få f.eks de vigtigste overskrifter fra dine favoritaviser og onlinetidsskrifter, hent et verdensur så du kan se hvad klokken er hos dine udenlandske venner, læg en kalender ind, som du kan dele med andre, læg en søgebar til YouTube eller wikipedia. Læg en ordbog på, læg meebo ind eller find et huskelisteværktøj. Du finder en lang række "ting" under fanen "tilføj indhold" i øverste højre hjørne.

OBS!!!
iGoogle opererer med et single-sign-on til alle dine googletjenester. Det er vældig praktiskt, men husk at logge dig ud, hvis du har logget på fra en delt eller offentlig computer. Ellers vil den næste der går til http://www.google.com/ uden at compputeren har været slukket i mellemtiden, havne på din personaliserede startside og have adgang til din gmail og hvad du ellers måtte have liggende på iGoogle. Måske ikke en katastrofe, men heller ikke ligefrem noget man i reglen er vild med.